Rustbeskyttelse & undervognbehandling i topkvalitet

Uanset om din bil allerede oplever rustproblemer, eller du blot vil være på forkant, kan du kontakte PAVA Center Holbæk allerede i dag. Vi dækker Holbæk og det omkringliggende område i Nykøbing Sj, heriblandt Tølløse, Kirke Hyllinge og Jyderup. Ring på 59 43 43 06 for en rustbeskyttelse i allerhøjeste kvalitet.

Læs mere om produktet længere nede på siden. 

PAVA PV 213 Lys

PAVA PV 213 lys, der er et tyndt ufarvet olie/voksprodukt, bruges til behandling af alle hulrum, overfladerustne steder samt kanter og samlinger. Dette produkt, der har en meget stor penetrationsevne (indtrængnings-evne) anvendes også de steder på undervognen, hvor der er påsvejset forstærkninger og beslag. Pava PV 213 lys efterlader en tynd og fedtet overflade der effektivt fortrænger fugt. Produktet trænger også ind i rust i samlinger m.v. og forhindrer videre udvikling af dette forløb.

PAVA PV 213 Mørk

PAVA PV 213 mørk er et 'tykkere' produkt end den Lyse PAVA PV 213; men på grund af produktets specielle opbygning har det også en stor penetrations-evne. Produktet, der er tilsat et sort farvestof, anvendes til behandling af hele undervognen og hjulkasser. PAVA PV 213 mørk efterlader efter afdampning en kraftig og sej overflade, som fugt ikke har en chance for at trænge igennem.

PAVA PV 400 Mørk

PAVA PV 400 mørk er et drypfrit olie/voksbaseret produkt, som anvendes til behandling af undervogn og hjulkasser. På grund af produktets helt unikke opbygning, kan det påsprøjtes i varierende lagtykkelser. Tykt lag i hjulkasser og langs paneler, hvor det mekaniske slid er størst, samt tyndere lag midt under vognbund m.v. Produktet efterlader en kraftig fedtet hinde, der beholder sin smidighed år efter år. Foruden de mekaniske egenskaber, er det en miljømæssig gevinst at PAVA PV 400 ikke afdrypper i naturen.

PAVA PV 600 Bronze

PAVA PV 600 bronze er voksbaseret og har en høj viskositet. Den har en god vedhæftningsevne hvilket giver en effektiv rustbeskyttelse på alle behandlede overflader. PAVA PV 600 bronze anvendes de samme steder som PAVA PV 400; men er specielt velegnet til undervogne med en kompliceret opbygning. Dette produkt kan samarbejde med de fabriksanvendte produkter og derfor særligt egnet til nye biler.

PAVA PV 700 Voks

PAVA PV 700 Voks er et transperent voksprodukt der anvendes på undervogn og i hjulkasser på nyere biler. Dette produkt kan samarbejde med de fabriksanvendte produkter.

Gør det selv

En del produkter er også gode at anvende efter en Pavabehandling, da en nypoleret lak ikke er så modtagelig for stenslag. Og vi ved jo godt alle, at en ren bil både inde og ude er rarere at køre i. Se alle vore “Gør-det-selv” rustbeskyttelse produkter på PAVA Produkters hjemmeside.

Få en førsteklasses rustbeskyttelse i dag

PAVA’s produkter mod rust er landets mest anvendte og gennemprøvede rustbeskyttelsesmidler til biler. Selve rustbeskyttelsen finder sted i de utallige PAVA-centre landet over – ligesom vores produkter er i højeste kvalitet, er vores personale veluddannet og specialiseret i lige præcis de relevante behandlinger, så din bil bliver så godt beskyttet mod rust som muligt.

Ved PAVA Center Holbæk kan der vælges mellem forskellige standardiserede behandlingstyper, som bliver individuelt tilpasset til den enkelte model, der skal under behandling. Vores kvalificerede medarbejdere står altid klar til at hjælpe dig med at finde den rette løsning til din bil. Samtidig tilbyder vi naturligvis også skræddersyede rustbeskyttelser efter behov, ved f.eks. specielle køretøjer, en behandling af enkelte dele eller i forbindelse med uheld og trafikskader.

Flere uafhængige institutioner har dokumenteret, at den rustbeskyttelse, som bilfabrikkerne leverer, ikke er tilstrækkelig, for at din bil kan undgå rustproblemer. Hos PAVA Center Holbæk rustbeskytter vi din bil med garanti! Afhængig af bilens beskaffenhed ved beskyttelse, kan vi også tilbyde en levetidsgaranti for din bil. Samtidig fotodokumenterer vi altid den behandling, vi giver din bil, og brænder billederne på en CD-rom til dig.

Ud over at være overordentligt effektive, så er alle vores PAVA-produkter miljøvenlige. Det gælder også den lange række af produkter, som vores butik sælger til løbende pleje og vedligeholdelse af din bil, campingvogn, motorcykel, båd eller andre ting, som skal rustbeskyttes.